”Hold da kæft, det var et godt køb”

”Det er i princippet altid en god idé at få ting på skrift, men det er ligegyldigt med Kjargaard. En aftale er en aftale, uanset om den er indgået på skrift eller bare mundtligt på byggepladsen. Det er sådan jeg selv behandler folk, og så bliver man jo glad, når man finder nogle, der er lige sådan,” siger Peder Ulrik Pyndt om samarbejdet med Kjargaard Byg.

Peder Ulrik Pyndt driver Bukkeholm Agro på Lolland med 345 hektar blandet landbrug og 15.000 slagtesvin. Landbruget kræver en del forskellige maskiner, og derfor tog Peder kontakt til Kjargaard Byg med ønsket om at få opført en ny maskinhal.

Den indledende dialog

Kjargaard Byg har tidligere opført en slagtesvinestald for Peder, og derfor var det også oplagt at spørge Kjargaard Byg, da tiden var inde til at opføre en ny maskinhal til landbrugets vognpark bestående af blandt andet traktorer, vogne, såmaskine og mejetærsker.

”Jeg indhentede selvfølgelig også tilbud fra andre, men Kjargaard havde en mere elegant løsning, og så havde jeg jo bygget med dem før, hvor de løftede opgaven til UG. Jeg følte, at jeg sad overfor en rådgiver og ikke en sælger, fordi de er hurtige til at gennemskue, hvad jeg har brug for funktionelt, og hvad jeg kunne tænke mig designmæssigt,” siger Peder og fortsætter:

”De er rigtig gode til at komme med konstruktive forslag og samtidig være helt åben om, hvad de forskellige ting koster. Der var ingen ”hov for resten”. De eneste ekstraomkostninger jeg har haft, når jeg bygger med Kjargaard, er de ting, som jeg selv har foreslået efterfølgende,”

Et robust byggeri

Efter den indledende rådgivning besluttede Peder at opføre maskinhallen i stål med seks meter i benhøjde, rytterlys og et design, der passer bedst muligt ind i forhold til de eksisterende bygninger. Maskinhallen er bygget til at være så stor som muligt uden at skulle deles op af hensyn til lovkrav.

”Kjargaard går op i, at tingene gerne må se lidt lækkert ud. Med seks meter benhøjde er det et meget robust byggeri, men Kjargaard foreslog at lave vandrette sinusplader, der bryder de store dimensioner. Det ser anderledes ud, og det er jeg fandme glad for at jeg gjorde nu,” fortæller Peder.

Udfordringer håndteres

Undervejs i processen stødte man på nogle udfordringer, der medførte, at projektet ikke blev afsluttet som planlagt. Alligevel er Peder tilfreds med, hvordan Kjargaard Byg håndterede udfordringerne.

”I min optik er man naiv, hvis man tror, at man kan gå igennem verden uden problemer. Det kommer, og så tager man den derfra. De småting, der har været har ikke haft noget med Kjargaard Byg at gøre. Mit projekt blev forsinket på grund af en underleverandør, men produktet er fuldstændig som aftalt,” siger Peder.

På trods af forsinkelsen er Peder ikke et øjeblik i tvivl, om valget af Kjargaard Byg var det rigtige.

”Det er nogle ekstremt store dimensioner, så hvis der kommer en orkan, så er det der, jeg vil gemme mig. Jeg føler, at jeg har fået rigtig meget for pengene. Selvfølgelig er det beregnet på en faglig baggrund, men som kunde tænker jeg ”hold da kæft, det var et godt køb”